Beskrivelse af havnen

Der er ingen havn på den ca. 40 km lange kyststrækning mellem Gilleleje og havnene ved Isefjorden, hvor en havn i Liseleje vil være placeret ca. 25 km fra Gilleje og ca. 15 km fra Hundested og Rørvig. Projektet omfatter en havn med et vandareal på ca. 30.000 m2 (3 ha), placeret mellem den gamle mole og Lisehøjvej (adgangsvejen til den store parkeringsplads i Liseleje plantage).

Lisehøjvej bliver også kørevej til havnen, mens stien i fortsættelse af Classensvej (som nu) kun bliver for gående. Havnen vil stort set følge den nuværende strandlinje, og der sker ingen indgreb i klitarealet (stejlepladsen). På havnen vil der blive en havnebygning (servicebygning) med havnekontor, opholdslokale, bade- og toiletrum m.v., men ingen restaurant eller forretningslokaler, idet der er kort gåafstand til byen. Der bliver intet slæbested.

Havnen får plads til ca. 160 større sejl- og motorbåde og 25 mindre motorbåde på permanente pladser. Hertil kommer ca. 40 gæstepladser. Der vil fortsat være plads til små joller på området indenfor den gamle mole.


Klik her for at se større kort over havnen.






Tilbage

Tilbage til forsiden